Hvad er tro?

Umiddelbart forbinder jeg tro med det at have tillid til og at give sig ubetinget hen; men evangeliet i dag lærer mig, at tro i lige så høj grad er forbundet med det at tjene.

Når tro og tillid bliver knyttet sammen – hvad ikke er forkert – bliver vinklen ud fra et nutidigt perspektiv let til noget indre i mig selv:

Tror jeg, eller gør jeg ikke? 

Har jeg tillid til, at Gud er skaber, frelser og forløser?

Kan jeg tro?

Har jeg tillid til Gud eller ikke? 

Det bliver let til et spørgsmål om mig og min tro. 

Tro og tvivl hører sammen, men tro er dog ikke kun et spørgsmål om min egen evne til at tro og give mig hen til Gud. Det handler i lige så høj grad om at tjene andre.

¤

Evangeliets beretning i dag begynder i en strid mellem apostlene, dvs. Jesu disciple, om hvem der er størst. 

Jesus peger på, at apostlene fuldstændig har misforstået, hvad der er vigtigt. Og Jesus bruger sig selv som eksempel:

Han, Jesus, er ikke trådt frem for at vise, at han selv er størst. Han er kommet for at tjene. 

Han, Guds egen søn, som er blevet menneske i kød og blod, er ikke kommet til verden for at understrege sit eget, sin egen forstand og vid, magt og evne. Han er kommet for at tjene og være til gavn og hjælp for andre, og han peger på, at vi skal gøre det samme.

¤

Kærligheden søger ikke sit eget, skriver apostlen Paulus i en kendt sentens fra 1. Korintherbrev, og det er netop, hvad Gud har vist os i Jesus fra Nazareth, og hvad Jesus understreger ved at kræve mere af sine disciple. 

Jesus siger let omskrevet: ”Magthaverne regerer over jer, og de er heller ikke sene til at lade sig rose for deres virke, men sådan skal det ikke være blandt jer. Jeg fordrer andet og mere af jer.  I skal tjene og styrke hinanden.”

Det er kaldet fra evangeliet: Det at tro og det at tjene, være til for andre, hører sammen.  

I Jesu navn

Amen