”At se ind i fremtiden, er at se sig omkring: at se mig omkring er at se ind i historien” (Odell, 252). Sådanskriver den amerikanske forfatter og kunstner Jenny Odell i sin bog Red tiden, som er udkommet på dansk i år. 

”At se ind i fremtiden, er at se sig omkring: at se mig omkring er at se ind i historien”. De ord giver et andet og for mig at se helt centralt perspektiv til Jesu tale i dag i evangeliet, hvor vi hører ham græde over byen Jerusalem og varsle dens kommende ødelæggelse. 

¤

Det er ikke tilstrækkeligt kun at male apokalypsen op for vores øjne, kun at høre den kommende dom og ødelæggelse i Jesu ord og måske endda lade os friste til at prøve at se tegn i sol og måne over den kritiske situation, som verden befinder sig i. Realitetssans over for trusler, der er, er nødvendig og kan befordre handling, forsvar og aktion, men vi må ikke låse øjnene fast til dommen og ødelæggelsen.  

Hvad vi derimod skal lægge os på sinde fra evangeliet i dag, er Jesu gråd og Jesu formaning.

Jesus siger henvendt til byen: ”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne”. En formaning med et ønske om, at det kunne være anderledes. Jesu sorg over byen og Jesu ønske om, at det kunne være anderledes, skal vi høre som udtryk både for Guds omsorg, og høre til inspiration. Det er vigtigt at sørge, at vi deler vores bekymringer med hinanden, og at vi samtidigt styrker hinanden i at turde tro på, at livet og fremtiden ikke kun er determineret og skæbnebestemt; med andre ord, at fremtiden ligger åbent.

Jenny Odell, i hendes betragtninger om tiden og dystopien, skriver hun i denne sammenhæng noget helt centralt og vigtigt (og jeg citerer):

”Det er vigtigt at sørge, især at sørge i fællesskab. Jeg tager jamrende sorg over benægtelse eller urealistisk optimisme til hver en tid’. Men at hænge der og dingle, uden tilknytning til nogen eller noget, mindede om mit mareridt og det, det var kommet til at repræsentere – en ikkefremtid, hvor folks tro og adfærd er lige så determineret, som jorden virker inaktiv og hjælpeløs. Uden at undertrykke sorg må der være en anden måde at tænke på tiden end den, hvor vi bare er spændt fast lige til slutningen.”(Odell, 241)

Se de ord giver perspektiv til evangeliet i dag: Jesu gråd over byen Jerusalem er en sorg over hele den skabte verden; her hvor vi mennesker til stadighed ødelægger livet for hinanden og hvor krige hærger og ødelæggelser finder sted og lægger meget i ruiner og aske. En sådan sorg over det ødelagte liv og fællesskab er vigtig også mellem os mennesker. Den kan være første skridt i at vende om og forme livet på en anden måde. 

Jeg gør mig ingen illusioner, men til både trøst og opbyggelse, ja til at give os mod på at bygge op og gribe ud efter hinanden båret af en anden ånd, lyder da ordene fra Det Gamle Testamenter til denne søndag. Det er ordene fra 5. Mosebog, om kærlighed til Gud, buddet om, at du skal ”elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. For ud af Guds kærlighed, nåde, barmhjertighed, godhed og forsonende kraft springer det nye liv.

Amen