I Johannesevangeliets tekster, i Jesu afskedsord kan man godt blive helt rundtosset af Jesu tale om sig selv og sin relation til Gud Faderen og den Ånd, Helligånden, som han kalder for Talsmanden.
”Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen og jeg går til Faderen”, siger Jesus således i dag i netop et uddrag fra Jesu afskedstaler i Johannesevangeliet.
Faderen og Sønnen Jesus er et – og både i bøn og kærlighed er de to forbundet, men aldrig i et lukket kredsløb, for Gud vil noget med os. Gud forbinder sig med os og vores liv og færden.
¤
Det er vigtigt at have øje for, hvordan denne gådefulde tale om Gud, denne udfoldelse af Guds væsen, netop understreger Gud som en levende og virksom Gud:
Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd er den ene og samme Gud. Gud er skaberen, forsoneren og frelseren. Han var i begyndelsen og er her nu, tør vi håbe, og i alle tider. Han var der i begyndelsen, satte livet i gang og opretholder det, glemmer ikke sin skabning og møder os fortsat med sin kærlighed.
Det, som kan forekomme som en uklarhed i beskrivelsen af Gud, denne enhed af Fader, Søn og Talsmand, er således ikke udtryk for en uklarhed men derimod udtryk for Guds rige og mangfoldige væsen; et væsen båret af kærlighed og nåde.
Jesu anliggende er mindre at skabe klarhed og sikkerhed i menneskets liv og i langt højere grad den at trøste og møde os med håb. Det er, hvad den treenige Gud gør.
¤
I det mellemmenneskelige er ligeledes vigtigt at understrege og give plads til det gådefulde og ikke entydige.
Det slog mig ved læsning af Jeppe Bentzens, De vingeskudte, Nye europæiske erkendelser. Den unge forfatter, født i 1996, rejser rundt i Europa. Ukrainekrigen har skabt et andet virkelighedsbillede for ham, og han interviewer folk fra forskellige lande og blandt andet Reka Kinga Papp, som er redaktør af et onlinemagasin Eurozine, født i Ungarn. I samtalen mellem de to siger hun, og jeg citerer hende, at opgaven i dag for os i Europa er at ”vi ikke skal arbejde på én stor, fælles fortælling, men stærke historier fra hele kontinentet. I dag findes der kun fragmenter, og der er store huller i kortet. Eller forbliver ideen om Europa en forlængelse af bureaukratiet i EU. Bureaukrati er godt og vigtigt, men ikke det, der holder liv i fællesskabet”.
Det, der er behov for i vores tid, er således ikke nu en stor samlende historie, men mange forskellige, hvor der er plads til det lokale, det regionale og den individuelle historie.
Det er den form for åndelighed, der er brug for – og her kan vi sagtens se til Gud i hans trefoldige væsen, som en stadigt skabende, forsonende og levende kraft.
Er vi skabt i Guds billede, så lær os at leve ud af din kærlighed, barmhjertighed og nåde.
I Jesu navn. Amen