Der er en tid efter, siger Jesus i sin afskedstale til sine disciple og sine tilhørere; en tale Jesus holdt kort tid før sin død og henrettelse. 

Det er en stærk og samtidig stilfærdig heroisk tale, som Jesus her holder. Den er uden klynk og i stedet båret af Jesu stærke vilje til både at forklare sin tætte forbindelse til Gud Faderen og ikke mindst af et ønske om at trøste og opbygge sine disciple.

"I skal ikke være bange. Hav mod! I skal ikke stå alene, for der skal efter min død komme en ånd af sandhed kaldet Talsmanden, som skal bringe det videre, som jeg har sagt jer”.  Sådan siger Jesus i sin tale igen og igen. 

¤

Jesu korsdød er ikke slutningen, for Helligånden skal komme, Guds Ånd. Vi skal snart fejre pinse. Og denne ånd skal bære evangeliet, det glædelige budskab, videre.  

Og tilføjer Jesus så: ”Men også I skal vidne”., dvs. disciplene skal fortælle om det, de har hørt ham sige og set ham gøre. De skal fortælle hans liv videre. Disciplene er ikke længere blot elever, men de er nu apostle, hvad betyder udsendinge, gesandter, talsmænd i det små. Og kæden skal fortsætte, slægtled efter slægtled er opgaven den. Vi skal vidne, bære evangeliet frem.

¤

I en verden og i et liv, hvor alt falder til jorden, forsvinder og går til, er det godt at vide, at sandhedens ånd forbliver, og at vores opgave som mennesker er at bringe netop denne ånd videre.

Vi er skabt til andet og mere end det at tænke på os selv og søge egen vinding. Apostlen Peter formulerer det så fint i epistlen til denne søndag med følgende formaning: 

”Vær besindige og årvågne, så I kan bede; først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed”.

Vi mennesker er skabt til den indbyrdes kærlighed. Og det indbyrdes her vel og mærke forstået som ikke voldens slag på din næste eller i ondskabens nedgørelse af mennesket ved side. Sandhedens ånd er kærlighedens ånd, hvor menneskets anliggende så tydeligt er at vidne ved at leve i kærlighed. 

Det er ikke let, så Gud vi beder dig: Kom med din Ånd, kom snart!

Amen