6. søndag efter trinitatis

Guds ord er hverken noget fjernt eller abstrakt, uforståeligt eller gammelt lirumlarum.

Det hører vi sagt i den første læsning til denne søndag, hentet fra Det gamle Testamente: 

Det kræver ikke en høj himmelstige, som vi selv skal folde ud og kravle op ad, eller ord, vi skal hente på den anden side af havet, bag horisonten, hvor solen går ned. Nej, siger Moses: ” ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det” (Femte Mosebog 30,11-14). 

Og skulle Guds ord være dækket til af alt det andet, al den kommunikation, vi lever i, forsvundet bag din tunge, eller helt være glemt pga. den hast, vi har med at gøre alt vores eget, så lyder ordet hver søndag, i årets bånd af gudstjenester rundt om i hele landet. Vil du høre en anden stemme end din egen, så gå til gudstjeneste, og bliv mindet om det, som bærer dit liv.

Hvad er så Guds ord?

Guds ord er som Paulus formulerer de i sit brev til romerne budskabet om Jesus Kristus, hans død og opstandelse. 

Jesu død og opstandelse, skriver Paulus i epistlen i dag, er en død og en opstandelse for os. Det er Guds følgeskab i døden med os og et håb om nu også at være vokset sammen med ham også i hans opstandelse.  Det er forkyndelsen af at være andet og mere end slaver under det menneskelige selviske åg og at have en anden og større horisont end døden.

 Det er at leve under det gådefulde tilsagn, som Paulus formulerer med ordene: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.(Romerbrevet 6,3-11)

¤

Jeg ved ikke, om jeg forstår det, rækkevidden af Paulus ord, men det gør heller ikke noget. Det væsentligste er, at de sender mig et andet sted hen, fra død til liv og med et nyt håb og en stærk fordring om, at der er noget, jeg skal, som jeg som menneske er givet ansvar for. 

At leve på Guds ord er ikke let, og de gør ikke mit liv nemmere. Tag Jesu ord i evangeliet i dag, hvor vi fordres at dæmpe vores vrede og at forlige os med hinanden: 

Det er ikke kun drab og vold, som straffes ved domstolen. ”Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen”, siger Jesus og siger lidt senere: ”forlig dig med din broder” ( Matt 5,20-26). 

Det er ikke altid bare nemt; vreden tændes så let og sår tager tid at heles; men at høre Guds ord er altid at få åbnet blikket for andet og mere end os selv. Det er at leve ud af den levende Guds forsonende kærlighed. 

Gud, hjælp os til, at vreden i os ikke tager over, og at vi må virke for din fred.

I Jesu navn det ske! Amen