Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Nyheder fra Ribe Stift

Kurser Øvrige nyheder

Ribe Stifts Virtuelle Fredagsforelæsning er tilbage

Hvad betyder det egentlig, når vi efterspørger en ”autentisk” præst?

Empiriske undersøgelser af gudstjenester i Den Danske Folkekirke viser, at mange kirkegængere lægger vægt på, at præsten opleves som autentisk. Men i en tid, hvor kunstig intelligens i stigende grad kan producere tekst, billeder og kommunikation, får spørgsmålet om autenticitet en ny aktualitet.

I dette foredrag af lektor Marlene Ringgaard Lorensen udfordres forståelsen af autenticitet som det at finde ind til den enkeltes ”sande jeg”. I stedet undersøges autenticitet med afsæt i den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om resonans.

For hvad kan kirken tilbyde i en tid præget af acceleration og kunstig intelligens?

Og hvordan kan kirken fortsat være et sted for resonans, fællesskab og fordybelse?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver taget op i foredraget.

Foredraget er åbent for:
- Alle præster
- Teologistuderende
- Pastoralstuderende
- Deltagere på Teologi for Voksne
- Menighedsrådsmedlemmer

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig her.

Forelæsningen bliver optaget og efterfølgende gjort tilgængelig på Ribe Stifts YouTube-kanal.

 

 

 
Grene Provsti, Kirkegade 22, 7200 Grindsted, Tlf. 21 18 49 31, Email: grene.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21250406 - EAN nr.: 5798000856639