Kirkeåret slutter i dag. Tiden er mørk og fremtiden på alle måder dyster. Men det slutter alligevel opbyggeligt, med bibelske læsninger fulde af trøst og håb, med lys i mørket og lidt ly midt i en blæsende tumultarisk tid.
¤
Bjerget står fast, Guds sted er urokkeligt, skriver den gammeltestamentlige profet Mika. Og han tilføjer endda, at våbnene skal blive til arbejdsredskaber i stedet. Sværd og spyd forvandles til plovjern og vingårdsknive. Kanoner og klyngebomber blive til maskiner til produktion af mad og fødevarer og blive til glæde i stedet. Mikas Bog 4,1-3. Det vil ske. Det skal vi tro. Og det er den vej, vi skal gå.
¤
Og apostlen Paulus minder os om i sit første brev til Korinterne, at vi hører Gud til og er forpligtet på at virke i Guds ånd.
Paulus siger det med følgende ord: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?”
Intet mindre skal vi huske. Kærlighedens og sandhedens ånd er mennesket givet, og der er således ingen undskyldning for i stedet at ty til hadet og løgnen, rakke ned og bryde ned. Menneskets opgave og pligt er mere og andet end den at rive ned og ødelægge livet for andre. Opgaven er at leve i tak til Gud og at se gudsbilledligheden i sin næste. Første Korintherbrev 3,10-17
¤
Og endelig så Jesu ord idag, ord hentet fra evangelisten Matthæus. Jesus siger:
”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”
Har året været langt og slidsomt, står vi her tilbage præget af sorg og med bekymringer for det år, vi går ind i, så møder Gud os med en udstrakt hånd. Gud kommer os i møde, strækker sine arme ud og byder os ind i sin favn.
Sådan ender kirkeåret, og sådan vil det nye også begynde med Guds nærhed, omsorg og beskyttelse. Gud slipper os ikke.
¤
Så langt, så godt. Kontrasten mellem verdens uro og Gud er stor. Men Jesus, Guds egen søn, siger så også til os, at der er noget, vi skal. Han siger:
”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.« Matthæusevangeliet 11,25-30
At blive mødt af Gud, inviteret ind i hans favn, er også at tage hans åg på sig. Det handler ikke om at være et perfekt menneske, jagte lykken for sig selv, men derimod om at bære Guds kærlighed med sig ind i livet, ud i hverdagen og ind i vores liv med hinanden. Det handler ikke om at sige Gud og mange fromme ord, men om at være nærværende til stede og lade det lys og den godhed, vi er givet, bære frugt i det fælles liv. Det åg, er vi givet. Gud hjælpe os til at bære det og leve i den ånd?
Det ske i Jesu navn. Amen