Vi er alle individualister. Men som denne sætning allerede afslører. Der er noget paradoksalt over det at tale om vi alle er individualister. Det betyder jo, at det er det almindelige at være individualist. Eller at det almene er det singulære, med en formulering af den tyske sociolog Andreas Reckwitz.
Hør gerne lignelsen om sædemanden med det for øje. Hovedpointen er måske mindre at identificere den enkelte jord – se det som symbol på den ene eller anden - og mere at forstå, at sæden strøes ud over den hele vide jord, er et anliggende som er alment.
*
Fælden klapper let i. Fristelsen ligger nemlig ligefor, når man hører sædemandslignelsen.
Det letteste er at moralisere. Jesus gør det i sin udlægning af lignelsen og som tilhører er det en stor fristelse.
Fristelsen til at pege ud og sige der har vi den dårlige jord og der den gode jord er nærliggende. Ja du siger det måske ikke højt men det ligger i attituden, i den menneskelige trang til dømmesyge.
Den sæd, som faldt i dårlig jord bliver ikke til noget, mens den i det gode jord vokser til. De forskellige jordbundsforhold bliver så også tolket som forskellige tilegnelser. Tager I imod Guds ord? Falder den i god jord? Er du, er jeg den gode jord?
*
Jordbundsforhold betyder noget og også hvordan vi tager imod det, vi hører og får givet.
Modtagelsen, lydhørheden og tilegnelsen betyder noget - men når det gælder Guds rige og gudsforholdet så er det et anliggende mellem den enkelte og Gud.
Gud ske lov og tak.
Hvis ikke det var tilfældet var budskabet jo et og kristendommen en præstationsreligion, men det kristendommen netop ikke.
Kristentro er forbundet med kærlighed og nåde og derfor er der håb også for den mest stenede jord.
Lad os bede
Herre
Gud Fader i himlen
Dit ord er som sne og regn, der væder jorden
Og får afgrøder til at spire frem.
Vi beder dig:
Lad dit ord trænge gennem den hårde jord
Så vores frosne indre smelter.
Optø vores hjerter
Så vi tør stole på andet end os selv
Og vores egen visdom og forstand.
Lad din visdom og jraft nære os
Så vores liv med hinanden bærer frugt
Og så vi kommer til at stå som gyldent korn med kerne.
Gød os med din barmhjertighed,
Du som er fra evighed til evighed.
Amen