Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Nyheder fra Ribe Stift

Til freden kommer - forbøns-og fredsgudstjeneste i Ribe Domkirke

Snart er det 2 år siden krigen i Ukraine startede. To år med uvished, usikkerhed og ufred. Desværre er krigen i Ukraine ikke det eneste sted i verden, hvor der lige nu er krige og konflikter. Tilmeldingsfrist udløber d. 22. februar kl. 20.00.

Biskoppen tænder fredslys

Lørdag d. 24. februar vil der være forbøns-og fredsgudstjeneste i Ribe Domkirke. Gudstjenesten begynder kl. 16.00 og slutter kl. 17.00. Dørene åbner kl. 14.45 og lukker kl. 15.45. Indgangsbilletter sendes ud på mail, i løbet af fredag den 23. februar.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest den 22. februar 2024. Vær opmærksom på den korte tilmeldingsfrist, og at pladser tildeles efter først til mølle-princippet. 

Prædikant vil være Biskop Elof Westergaard, og der vil medvirke repræsentanter fra forskellige kirker og på forskelligt sprog.

Biskoppen udtaler:

Udover krigen i Ukraine har det sidste år også føjet terrorangreb og krig i Gaza, og der er derfor al god grund til at forsamles og sammen bede for fred og forsoning. Både i 2022 og 2023 blev der afholdt fredsgudstjeneste i Ribe stift. I 2022 i Ringkøbing kirke og sidste år i Skjern kirke. Nu i år vil det være i Ribe Domkirke.

Præster i Ribe Stift har modtaget invitation via deres arbejdsmail. Der er ikke procession, men præster bedes møde i fuldt ornat. 

Fredsgudstjenesten arrangeres i samarbejde mellem Ribe Stift, Det Mellemkirkelige Råd, Danske Kirkers Råd og Folkekirkens Nødhjælp.

Tilmeld dig via linket her. Din adgangsbillet sendes til dig fredag via din oplyste mail. 

BEMÆRK: tilmeldingsfristen udløber d. 22. februar kl. 20.00. 

 

 
Grene Provsti, Kirkegade 22, 7200 Grindsted, Tlf. 21 18 49 31, Email: grene.provsti(a)km.dk