I samtalen mellem Jesus og farisæeren Nikodemus siger Jesus på et tidspunkt: ”Den, der ikke fødes på ny, kan ikke se Guds rige”. Nikodemus forstår det bogstaveligt, og dialogen mellem de to udfolder sig videre ad det spor.

¤

”Den, der ikke fødes på ny, kan ikke se Guds rige”. 

Denne formulering af Jesus fik mig til at tænke på den nu afdøde forfatter W.G. Sebalds rejseskildring fra Sydengland[1]. Han fortæller heri om en by i det sydlige England, som gradvist faldt i havet. 

Denne by var en vigtig by i middelalderen og opnåede sit højdepunkt hvad angår betydning i det trettende århundrede. Siden tabte byen så terræn, både i forhold til magt og handel samt helt konkret, fordi dele af byen forsvandt i havet. 

Den tilbageblevne del af byen, som vidnede om fordums storhed, blev imidlertid, fortæller Sebald, i Victoriatiden et pilgrimsmål for melankolske digtere, et modsted til eller en pauserum fra storbyens hektiske liv; et sted, hvor den følsomme sjæl kunne dvæle i fornemmelsen af altings forfald. Her kunne melankolien blomstre i én og her fik man en stund ro fra udviklingsdriften og maskinernes ræs. Byen blev et modrum til det, vi i dag vil betegne som accelerationssamfundet.

¤

Mon ikke melankolien indimellem kan tage fat i de fleste af os, skabe en tristesse over alt det tabte, og give os behov for at standse op, se tilbage, være i et mindre hæsblæsende rum uden den støj og larm, som kendetegner det moderne nu informationssamfund. 

Vi kan så søge ud i naturen, gå ved havet eller søger at finde ro ved gennem meditative praksisser, men det slår mig ved at lytte til dialogen mellem Jesus og Nikodemus, hvor meget vi er givet ved at lytte til evangeliets ord.

Når Jesus peger på nødvendigheden af at fødes på ny, nedgør han ikke det liv, vi er givet, men han åbner for en ny horisont givet af den forsoning og den frelse, han gav med sit liv, og som han bar frem med sin Ånd.

 ”Den, der ikke fødes på ny, kan ikke se Guds rige”. Det håbefulde i disse ord er at vide, du er ikke kun af jorden; Gud har sat sit mærke, tegnet korset for din pande i din dåb og Jesus siger det selv:

Det nye liv er kommet og det er båret af forsoning og frelse og fordringen til os om at leve ud af den ånd, kærligheds og sandheds ånd.

Amen