Øster Nykirke Kirke

Øster Nykirke  (Sct. Peders kirke) ligger på én af de højeste bakkeknuder i Danmark, 127 meter over havet. Kirken er bygget omkring 1150 ved Hærvejen og Sct. Peders Helligkilde.
Tårnet er bygget til i den sengotiske periode og var oprindelig 18 alen højere (ca. 12 meter højere). Sagnet fortæller, at beliggenheden skyldtes højere magters bestemmelse. Ved aftenstid jog man et par okser med tilbundne øjne ud af byen med løfte til Gud om at bygge en ny kirke der, hvor okserne fandtes liggende eller græssende næste morgen.
De historiske beretninger fortæller, at kirkens beliggenhed er bestemt af Sct. Peders helligkilde. Mange pilgrimme har søgt kildens helbredende kraft, og Helligkildens navn er overført til kirken ved Sct. Peders portalen med tympanon ved den tidligere indgang til kirken. Våbenhuset er bygget til langt senere. Denne tympanon er Øster Nykirkes fornemmeste klenodie.
Øst for våbenhuset ud for sydmurens østlige vindue har der været et kapel med et underjordisk begravelsesrum. Indtil 1769, hvor kapellet blev nedrevet, stod her kister med balsamerede lig fra Alstedgård, som tidligere har ejet kirken. Indgangen er stadig frilagt. På tårnets vestside finder man under vinduet en beskadiget løvefigur, et symbol på Kristus (Løven af Juda) kirkens hovedhjørnesten.
Døbefonten er det ældste inventar og er en efterligning af en font fra Gotland. Den har en smuk udsmykning bl.a. med magiske tegn. Altertavle og prædikestol fra 1632. Prædikestolen er udsmykket med de kristne dyder: tro, håb, kærlighed, mådehold, visdom og styrke. Et sagn fortæller at prædikestol og altertavle er skåret af en blind billedskærer fra Vonge.
Kirkens stoleværk er fra 1923 og bænkene er kopieret efter degnestolen, den tidligere herskabsstol med Skram-slægtens våbenmærke fra 1576.
Øster Nykirke kirkeklokke er fra 1438.