Vorbasse Kirke

Kirken var oprindelig en beskeden romansk kvaderstensbygning (ca. år 1200), bestående af skib og kor. I begyndelsen af 1500-tallet blev den udvidet ganske betydeligt mod vest med tværskib og tårn, ligesom både skib og kor blev forhøjet med teglsten. Ved udvidelsen genbrugtes bl.a. sokkelkvadre fra en kirke, der havde ligget i landsbyen Fitting.
  Den store udvidelse skyldes formodentlig, at kirken var en valfartskirke med en helligkilde, kaldet Hellig Legems Kilde. Kildet er udtørret og tildækket nu, men dens placering er markeret med en sten i den sydlige kirkegårdsmur. De store valfarter på Kristi Legemsfest (2. torsdag efter pinse) er oprindelsen til det stadig eksisterende, årlige Vorbasse marked.
  Ældste inventar i kirken er kummen af den romanske granitdøbefont, foden er fra 1965.
  Altertavlen bærer årstallet 1599. Sammen med prædikestolen (1594) er den udført af en billedskærer, som er blevet kaldt ”Vorbasse-snedkeren”. Hans arbejder kan også ses i Hejnsvig og Strellev kirker. Altertavlens malerier stammer fra omkring 1846, da tavlen blev malet op af en lokal maler.
  Prædikestolen var oprindelig opsat som en såkaldt lektorieprædikestol, lidt over mandshøjde midt for korbuen. Den har formodentlig siddet i midten af et pulpitur, hvorpå alle tolv apostle har været udskåret, men de ni er forsvundet; tilbage er kun Filip, Bartolomæus og Thomas, med Kristus selv i prædikestolens front.
  Fronterne på stolestaderne i tårnrummet samt på de forreste bænke er fra slutningen af 1500-tallet, desuden er der i koret fire fronter fra 1701. De øvrige bænke er fra omkring 1894.
  Kirkens orgel er på 12 stemmer, bygget 1990 af P. Bruhn & Søn, Årslev. Pulpituret er fra samme år. Klokken ”Anna” er fra 1507; den var muligvis oprindelig stormklokke i Ribe. Altersølvet er fra 1738.