Gud, du har magten
Til at rykke os ud af vores egne cirkler og ind i din nærhed.
Intet er umuligt for dig,
så Herre, giv os en ny fast ånd,
så vi åbner vores øjne for andre,
Herre, forbarm dig over os!
Dette er en prædiken på en dag, som ikke længere findes. En helligdag, som den nuværende regering i deres hovmod har fjernet.
Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne med støtte fra Det radikale Venstre besluttede sidste år, at denne dag nu skulle væk som helligdag.
En regering, støttet af et embedsværk, som kun så opad. Her var min oplevelse af landets magthavere en total mangel på sans for bededagens betydning, kirkeligt som folkeligt, som en rig konfirmationsdag.
Og hvad værre var: Det viste sig så endda, at de argumenterer, som blev brug som begrundelse for dagens afskaffelse, ikke holdt vand.
Jeg tror, der er flere som mig, der sidder tilbage med en hovedrysten og følelse af et stort hovmod hos dem, der tog beslutningen. En på alle måder bittert minde.
¤
Men fjernet eller ej: Bededag er en prædiken værd. Der er brug for bøn og brug for tid til bøn, brug for helligdage og stunder til refleksion, ikke mindst i vores usikre tid.
Der er brug for tid til at bede for, at dem, som har magt og myndighed her i landet, at de må tjene frihedens budskab og skabe og forme loven med sans for ret og retfærdighed.
Der er brug for tid til at takke Gud for alle livets gode gaver og hjælp til, at vi ikke lader vores liv forbitre af verdens dårskab og ikke lader vores hjerter fylde af hovmod.
Bønnen hjælper mig til at vende mig væk fra mig selv, dæmpe min vrede og forargelse, og i stedet vende mig til Gud, lægge mit liv i hans hænder og nu søge at leve ud af hans ånd, fredens og forsoningens ånd.
Tid til bøn og det at tage bønnen med sig, kan være med til dæmpe den larm, som fylder en råbetid. Bøn er det modsatte af populisme og hang til selviscenesættelse og dyrkelse af spin og kontrol.
Bønnen, i form af Fader Vor, eller bønnen formet og sunget, som et vers, vi synger, er en hjælp i afmagt, dæmper menneskets vrede og lægger et håb ind i den tid, jeg nu træder ind i.
Fader vor,
Du som er i himlene
Helliget vorde dit navn,
Komme dit rige,
Ske din vilje
Som i himlen således også på jorden;
Giv os i dag vort daglige brød,
Og forlad os vor skyld,
Som også vi forlader vore skyldnere,
Og led os ikke ind i fristelse,
Men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen